Sunday, August 12, 2018

One pot pasta

Ingredienser

350 gram god (ukogt) pasta (dvs ikke den billige, så bliver det klistret!). Pastatype er valgfri.
1 dåse hakkede, flåede tomater med basilikum og oregano.
1 mellemstort løg, skåret midt over og herefter skåret i tynde strimler.
3 fed hvidløg, pillet og skåret i meget tynde skiver.
En kvart tsk chiliflager
2 tern grøntsagsbouillon
1 liter vand
Evt 10-12 friske basilikumblade
Salt og peber til tilsmagning
Evt revet parmasan til servering


Fremgangsmåde

Varm olien i en stor gryde og steg løg og hvidløg hurtigt, så de bliver lidt bløde.

Hæld nu tomat, bouillon, chiliflager og vand i og bring i kog.

Når det koger tilsættes pasta og det hele røres rundt, så væsken dækker pastaen. Det koger i 10 minutter (eller lidt mere hvis pastatypen kræver det). Der skal røres rundt minimum hvert 2. minut, så det ikke sætter sig fast i bunden.

Når pastaen er kogt færdig - og der kun er en smule sauce tilbage i bunden af gryden - smages til med salt og peber og der røres evt friske basilikumblade i.

Server med det samme - evt med revet parmasanost.

No comments:

Post a Comment

Ovnbagt laks med asparges, basilikum, tomat og oliven (C's favorit!!)

Ingredienser 600 gram laksefilet 2 bundter asparges ½ løg i fine skiver 1 fed hvidløg Ca. 20 blade frisk basilikum 100 gram so...