Sunday, August 12, 2018

Lasagne

Ingredienser:
1 pakke hakket oksekød 3-7%
2 løg
2 fed hvidløg
Flydende becel
Olivenolie
1 ds hakkede, flåede tomater med basilikum og oregano
2 terninger okseboullion
3 spsk koncentreret tomatpuré
2 dl rødvin
1 dl vand
Evt. en håndfuld frisk basilikum (kan udelades)
1-1,5 tsk groft salt
Lasagneplader
Reven ost

Bechamelsauce:
1/2 - 3/4 dl flydende becel
3-4 spsk hvedemel
Mælk
Groft salt
Reven muskatnød

Fremgangsmåde

Hak løg og steg i becel og olivenolie. Tilsæt oksefars og steg til det ikke er rødt mere. Tilsæt hakket hvidløg. Lad stege lidt og tilsæt herefter boulliontern. Lad dem opløse sig og tilsæt herefter tomatpuré og evt. de friske basilikumblade. Hæld rødvin og vand i og bring i kog og tilsæt de flåede tomater. Skru ned for varmen og lad simre i ca. 15 minutter. Smag til med groft salt. Sæt til side.

Til bechamelsaucen smeltes den flydende becel og melen røres ud i. Koges til en cremet hvid sauce med mælk. Smages til med reven muskatnød og groft salt.

Tag et ildfast fad og læg lasagneplader i bunden. Put 1/4 af kødsaucen ovenpå og fordel jævnt. Gentag 2 gange til. Læg lasagneplader ovenpå og hæld bechamelsaucen ovenpå og læg endnu et lag lasagneplader og kødsauce ovenpå og top med reven ost.

Bag i en forvarmet ovn (varmluft) på 200 grader i ca. 25 minutter. Server med en lækker, sprød salat og evt. et lunet chiabattabrød.

Kødsauce til pasta

Ingredienser

1 stort eller 2 mindre løg, hakket i mindre tern
2 fed hvidløg, hakket fint
Tørret oregano og basilikum (+ 10-15 blade frisk basilikum i strimler, hvis man har) (start med ½  tsk af hver og smag til og put evt mere)
2 dl rødvin
2 tern oksebouillon
1 ds hakkede, flåede tomater
500 g hakket okeskød
2 spsk koncenteret tomatpure
olivenolie og lidt Becel til at stege
Friskkværnet peber og salt

Fremgangsmåde

Skær løg og hvidløg i små tern.

Varm olivenolie og lidt Becel i en gryde.

Steg de alm løg til de er klare.

Tilsæt kød og steg til det er brunt.

Tilsæt hvidløg og rør rundt.

Tilsæt herefter oregano og basilikum og bouillontern og rødvin.

Lad simre i et par minutter.

Tilsæt herefter peber og hakkede tomater og tomatpure.

Bring i kog og lad herefter simre ved lav varme - gerne i et par timer. Rør løbende.

Tilsæt lidt vand eller evt. lidt mere rødvin, hvis det mangler væske.

Smag til  med salt og evt. mere peber.

Server over kogt pasta evt. med varmt flute og salat.

Rester af kødsaucen kan fx bruges som fyld i piroqer.

Kogte kartofler

Ukogte kartofler (beregn ca. 250-300 gram per person)
Koldt vand
2 tsk salt
Evt lidt Becel

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne. Hvis de er større end et stort hønseæg så skær dem i 2 stykker.

Læg kartoflerne i en gryde. Hæld koldt vand over til kartoflerne er dækket og drys med salt.

Bring vandet i kog og skru herefter ned og lad kartoflerne simre i ca. 20 min. afhængig af størrelse. Hvis kartoflernes vand koger over, så kan man stoppe det ved at komme lidt flydende Becel i gryden 😊

Stik i kartoflerne med en urtekniv/kødnål efter de 20 minutter og hvis den går glat igennem uden modstand og kartoflen selv kan glide af — ja, så er den mør - er de stadig lidt hårde så giv dem et par minutter mere.

Hæld vandet forsigtigt ud ad gryden og server de varme kartofler.

Kartoffelroulade

Ingredienser


Ingredienser

400 g. Kartoffel

350 g. Gulerod

1 løg

5 æg, (str. medium)

½-1 tsk. salt + godt med peber

God håndfuld frisk purløg (eller evt persille)

Olie/bagespray til pladen

 

Fyldet:

75 g. Flødeost (fx Buko Pikant m. løg og urter)

100-120 g. skinke i store, tynde skiver


Til toppen:

30 g. Ost (fx cheddar, vesterhavsost, mozzarella, gouda e.l.)

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skræl/pil kartoffel, gulerod og løg og riv dem på et rivejern (eller i en foodprocessor).

Hak purløg.

Pisk æggene let sammen med en gaffel i en stor skål.

Vend det hele sammen i skålen og krydder med salt og peber.

Læg bagepapir så det fylder en hel bradepande fra ovnen og smør papiret med et tyndt lag olie/bagespray (så ægge/kartoffelmassen ikke sidder fast)

Bred hele massen jævnt ud på bagepapiret så det fylder det hele.

Sæt pladen midt i ovnen og bag til det begynder at blive gyldenbrunt (hold øje med den). Den skal have ca. 12-15 minutter.

Tag pladen ud af ovnen og stil den på bordet (evt på et træspækbræt, hvis bordet Ikke kan tåle varmen).

Smør ovenpå den bagte masse med flødeosten og læg skinkestykkerne ud over.

Rul nu samnen til en roulade fra og læg med foldningen nedad. 

Riv lidt ost henover og sæt den i ovnen igen, hvor den får gratinering i ca. 10 min.

Server med årstidens grønt til og evt. lidt brød.
.



Saturday, August 11, 2018

Boller i karry

Ingredienser

Til kødbollerne:
500 g hakket svinekød
1 mellemstort løg, revet groft på et rivejern
1 æg
1 dl mælk
1/4 tsk stødt, sort peber
1 tsk salt

Bland alle ingredienserne til en fars og stil til side

Imens koges ris:
4,5 dl vand med 2 tsk salt bringes i kog i en kasserolle med et låg der slutter helt tæt (ingen huller i låget)

Når vandet koger hældes 3 dl ukogte ris i.
Der røres rundt og låget lægges på. Det skal slutte helt tæt.

Nu skrues der ned for varmen til 1 og æggeuret sættes til 12 minutter. Når uret ringer fjerner man gryden fra varmen (man må ikke tage låget af på noget tidspunkt!) og gryden skal herefter stå i 12 minutter mere. Så er risene færdige og man kan tage låget af, røre rundt og servere.

Kødbollerne:
Mens risene koger tager man en stor gryde og bringer 3 liter vand med 2 spsk salt i i kog. Så tager man en ske og former kødboller af farsen og plopper dem forsigtigt ned i det kogende vand og lader dem koge i ca 15 minutter (så de lægger sig i overfladen af vandet)

Karrysaucen:
3 spsk flydende Becel
1 lille løg i små tern
2 spsk karry
3 dl vand fra gryden med kødbollerne
1 tern hønsebouillon
2,5 dl mælk eller fløde
Evt. salt (smag til)
Evt. Maizenajævner

Mens ris og kødboller står og koger tager man 3 spsk flydende Becel og varmer det i en gryde og putter løgene i. Når løgene har stegt lidt kommes karry i og der røres rundt. Kom herefter kogevand fra kødbollegryden i og derefter mælk/fløde. Smag efter om der skal mere salt i. Jævn evt med Maizenajævner (gør saucen tykkere).

Når sauce og ris er klar tages kødbollerne op af vandet med en hulske og vendes i saucen.

Nu er maden klar til at servere 👍

Fiskefrikadeller

Ingredienser

Ca 350 gram mild fisk (fx torsk)
1/2 stort eller 1 lille løg
1 dl mælk
2 tsk salt
1 dl hvedemel
1 æg
1/2 dl havregryn
Smør til stegning

Fremgangsmåde

Skræl løget og skær det i grove stykker
Hæld løg og mælk i en foodprocessor og blend til løget er pureret
Tilsæt fisk, salt, mel og æg
Blend igen til det er en ensartet masse uden klumper (det tager lidt tid)
Hvis farsen er meget blød så tilsæt havregryn til den bliver lidt mere fast

Overdæk skålen og stil den i køleskab i en halv time

Smelt smør på panden og steg fiskefrikadellerne. Når de lige er brune på den første side så skru ned på svagere varme så de ikke bliver for mørke. Vend dem forsigtigt. De er ret porøse.

Server fx med pommes fristes og remoulade

Frikadeller

Ingredienser

Frikadeller:
1 pakke hakket kalv & flæsk (ca. 450 gram)

Løg – 1 stort eller 2 mindre

1 tern hønsebouillon

1 dl vand

1½ tsk groft salt

2 æg

1 dl rasp

1 dl hvedemel

Ca. 2 dl. Mælk

Sort peber


Sauce:
½ dl flydende Becel

1 lille løg, revet på et rivejern

1½ tern oksebouillon

1 dl. Rødvin

1½ - 2 dl mælk (evt. lidt fløde, hvis det skal være luksus ;-))

1 spsk ribsgele

Sovsekulør

Maizenajævner

Fremgangsmåde

Frikadeller:
Det hakkede kød røres løst sammen med det grove salt og sættes til side.

Vandet varmes (ikke kogende) og bouillonterningen opløses heri.

Løgene skrælles og hakkes enten meget fint i en minihakker eller rives alternativt på et rivejern.

Løg og bouillonvand blandes i kødet. Der røres godt rundt.

Herefter tilsættes æggene og der røres rundt igen til det er helt blandet.

Rasp, hvedemel og sort peber røres i. Massen bliver herefter sej at røre i.

Til sidst røres mælken i til farsen har den rette konsistens til at forme frikadeller (med en spiseske og det inderste af hånden- dyp evt. skeen i varmt vand inden den puttes ned i farsen).

Frikadellerne steges på panden i Becel på middel varme. Vend dem ind imellem, så de ikke bliver for mørke. Når de er pænt gyldne på begge sider er de klar :-)

 

Sauce:
Varm becel op og steg løg i til de bliver klare (ikke brune)

Put rødvin i og lad det koge op og herefter simre i et par minutter.

Put bouillonterninger i og rør rundt, mens de opløses. Herefter puttes ribsgele i.

Put mælk/fløde i og kog op. Herefter tilsættes kulør og smages til med salt.

Jævn med Maizena jævner.


 


Ovnbagt laks med asparges, basilikum, tomat og oliven (C's favorit!!)

Ingredienser 600 gram laksefilet 2 bundter asparges ½ løg i fine skiver 1 fed hvidløg Ca. 20 blade frisk basilikum 100 gram so...